Informationsmøde for potentielle byrådskandidater

Vi håber, at alle nyder den danske sommer og har mulighed for at slappe af med familie og venner.

Solrød Kommune inviterer til et informationsmøde for borgere, der overvejer at stille op som kandidater ved det kommende kommunalvalg i november 2025.

Mødet afholdes på rådhuset torsdag den 12. september 2024 kl. 17.00-18.45.

Dette møde er en oplagt mulighed for at få indsigt i byrådsarbejdet og møde potentielle kandidater fra forskellige partier. Det er vigtigt at understrege, at deltagelse i mødet ikke forpligter nogen til at stille op som kandidater. Formålet er at informere og inspirere, så interesserede får et indblik i, hvad det indebærer at være byrådsmedlem.

En mere detaljeret invitation følger i løbet af august. Hvis du allerede nu er interesseret i at deltage, kan du notere datoen eller kontakte os for mere information.

Vi står til rådighed for at besvare eventuelle spørgsmål.

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen
Det Konservative Folkeparti i Solrød