Nyt konservativt kandidathold klar til byrådsvalget
De lokale konservative i Solrød satte torsdag på et møde på Solrød Rådhus deres kandidathold frem imod det kommende kommunalvalg i november. Det blev et hold med både unge, friske kræfter og med rutinerede kendinge.
Hans Odder, der i dag er byrådsmedlem og gruppeformand for de lokale konservative, blev som ventet valgt som spidskandidat, og han glæder sig over den nye liste:
“Vi fordoblede vores mandattal fra et til to ved kommunalvalget i 2013, og i år arbejder vi benhårdt på at få endnu et konservativt mandat valgt ind. Det vil give os og vores vælgere mere indflydelse i kampen for et mere borgerligt Solrød med fokus på stærke familieværdier og lavere boligskatter – for bare at nævne et par mærkesager,” udtaler Hans Odder og understreger, at han glæder sig til at stå i spidsen for et af kommunens stærkeste kandidathold.
I alt ser listen med de ti konservative kandidater således ud:
1. Hans Odder (nuværende byrådsmedlem)
2. Morten Scheelsbeck (nuværende byrådsmedlem)
3. Oliver Lerbech Petersen
4. Henrik Røge
5. Jeff Duckett
6. Thomas Hilleberg
7. Tina Opfermann
8. Morten Bach-Petersen
9. John Mogensen
10. Lene Fly